Så er det tid til, at lære vores nye DJ, Simon, at kende.
Lidt om Simon:
Mit navn er Simon Klüver Hansen, men går under navnet ”Hor!zon”. Jeg er 19 år gammel, kommer fra Lyngby, og arbejder som DJ/Producer og skal starte på Jura til september. Jeg er en meget positiv, ydmyg og imødekommende fyr, som elsker at få folk til at smile.
Yndlingsmusik:
Jeg er generelt ikke kræsen når det kommer til forskellige former for musik. Jeg mener, at al musik er unikt, og så længe det skaber følelser i folk, er det lige meget hvilken genre det er. Dog er min favorit musik inden for den elektroniske ende (EDM).
Erfaring som DJ:
Jeg har været DJ i 5 år og producer i godt og vel 3 år. Jeg har stor erfaring med at spille ude, hvor jeg blandt andet har spillet til Distorion, diverse klubber, gymnasiefester, privatfester, DJ-battles, m.m. Derudover har jeg opvarmet for flere store kunstnere heriblandt; TooManyLeftHands, ZK og Fouli.
Jeg ser utrolig meget op til den hollandske DJ ”Martin Garrix” både personlighedsmæssigt, men også musikalsk. Martin Garrix har inspireret mig utrolig meget og mit mål er, at give andre den samme følelse, som jeg får fra ham.
Største event:
Mit største event er nok Distortion, men Rave på mit gymnasie (Gladsaxe Gymnasium) var også et kæmpe event med over 500 mennesker.
Sjov fact:
Har måske to sjove facts.
1: Jeg lærte at mixe musik på en gammel computer med et gratis lydprogram.
2: Jeg har hørt Martin Garrix´s musik selv inden han blev berømt
Skal Simon spille til din næste fest? Så book ham allerede i dag🥳