Leje af musik og udstyr hos North Event – Hvordan foregår det?
Når du lejer udstyr hos North Event, har vi helt faste rammer for processen, så du som kunde kan føle dig 100% tryg når du vælger os.
Hos North Event følger der som udgangspunkt altid gratis opsætning og nedtagning med din booking. I de tilfælde hvor du selv vælger at afhente udstyret på vores adresse, vil du blive grundigt informeret om opsætningen og brugen af udstyret.
Skulle du stadig være i tvivl om hvordan udstyret fungerer, kan vi pr telefon, nemt guide dig til den korrekte opsætning. Så kan du kan være helt sikker på at opsætningen er lavet rigtigt, og at udstyret virker optimalt. Vi bestræber os på at have det mest betjeningsvenlige udstyr i vores sortiment, så du som kunde ikke skal være nervøs for at det er for kompliceret at sætte op.
Hos North Event giver vi altid anbefalinger til, hvordan du placerer og opsætter dit lejede udstyr optimalt. Dette kan variere en smule for de forskellige højtalere. Ved leje af vores Avante anlæg, anbefaler vi eksempelvis at vinkle højtalerne ind mod din lytteposition, mens vores soundbokse er lavet til at spille lige fremad. Som hovedregel anbefaler vi at du placerer dine højtalere, så diskanten er nogenlunde i ørehøjde, når du lytter til musikken. Derfor er det altid ideelt at leje stativer med dine højtalere. På stativerne kan du køre højtalerne op i passende højde, og hermed sikre den optimale lydoplevelse.
Vinkling af højtalerne ind mod din lytteposition kan både forbedre og forringe lyden, afhængigt af dit lytterum og din lejede højtaler. Her er der plads til at eksperimentere lidt. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du placerer højtalerne i en ligesidet trekant, så der er samme afstand imellem højtalerne som til dér, hvor du lytter til musikken. Dette udgangspunkt kan så justeres yderligere, alt efter rummets størrelse og rumklang.
Din lejede højtaler skal kunne afgive sin energi så præcist som muligt. Derfor skal den stå HELT fast, så den vibrerer så lidt som muligt. Står højtaleren ujævnt eller usikkert, vil den bevæge sig med musikken, og kabinettet vil spise en stor del af energien. Det ødelægger den gode lyd, du har betalt for.
Når højtaleren står helt fast, kan energien kun komme én vej, nemlig ud mod dig. Så får du dynamik, punch og klar lyd. For at opnå det kan du for eksempel placere højtalerne direkte på gulvet, eller dine medlejede stativer.